Tegneserier i undervisningen

Comics are a gateway drug to literacy.

Art Spiegelman, skaber af den prisbelønnede graphic novel Maus

Tegneserier har i mange år været et medie som især drenge har dyrket, men også blandt pigerne er der interesse for det tegnede medie. Herhjemme ser vi da også flere og flere kvindelige serieskabere som f.eks Stinestregen, Rikke Bakman, Maren Uthaug og Karoline Stjernfelt. Men der er ingen tvivl om, at en tekst indeholdende en masse tegninger kan få selv de mest læseskeptiske elever til at følge med.

Som den amerikanske tegneserieskaber Art Spiegelman (kendt for den prisbelønnede graphic novel Maus) siger: “Comics are a gateway drug to literacy.

Tegneserier og billedlitteratur er efterhånden blevet en integreret del af undervisningen i folkeskolen, med fokus fortolkning, billedanalyse, farvelære, ikonotekst, fortællertyper, synsvinkel, tematik mm.

Børnene er vant til billeder – om det er billedbøger, fotos, memes eller ikoner. Og de er også vant til at se korte videoer. Ifølge DR medieforskning bruger 88% af danske børn mellem 9 og 12 YouTube ugentligt.

Passivt medieforbrug er dog noget andet end at skabe noget selv. I dette kursus skal børnene over fem dage lave deres egne tegneserier, fra idé til færdigt tegnede sider. Kurset vil gøre eleverne aktive og medskabende og øge deres personlige udtryksfærdighed.

Hvis man bruger de færdige tegneserier til videre arbejde med litteratur og fortolkning i dansk, vil man uden tvivl få mere engagerede elever og mere interessante analyser.

Tegneserieskolen er et kvalificeret, anderledes og sjovt tegneseriekursus for 5. – 7. klasserne. Over fem dage/lektioner lærer eleverne at lave deres egne tegneserier, ved hjælp af videolektioner og hjælpeark. Skaber af kurset er den professionelle tegneserietegner og forfatter Palle Schmidt. Læs mere om kurset her.

Artikel: Projekt om tegneserier har øget elevers læselyst