Mange tror at tegneserier i sig selv er en genre. Det er de ikke! Tegneserier er et medie – genren kan være alt muligt. Humor, romantik, gyser, fantasy, superhelte osv. Man kan endda lave tegneserier om sit eget liv, som f.eks Craig Thompson (Blankets / En dyne af sne) eller Marjane Satrapi (Persepolis) har gjort det.
Genre er et godt sted at starte, når man skal lave en historie.
Man får nemlig en masse billeder inde i hovedet, en masse idéer forærende. Hvis jeg siger “eventyr”, så tænker du måske allerede noget med en fattig pige, noget med tre ønsker, et stort slot eller en uhyggelig heks. Det er jo fordi vi kender masser af eventyr og der er masser af ting vi kan låne.
Som forfatter må man gerne stjæle fra andre historier. I hvert fald hvis man stjæler elementer og sætter dem sammen på nye måder. Man kan gøre som George Lucas og låne fra en samuraifilm og en western og lave en science fiction historie (den første Star Wars film). Eller man kan gøre som Suzanne Collins og låne fra en historisk periode – Romerriget og dets gladiatorkampe – og sætte det sammen med nutidens realityprogrammer. Sat i en dyster fremtid med en lidt Robin Hood-agtig pige i hovedrollen, så har du The Hunger Games.
Arketyper og historieelementer
Der er mange ting der kan bremse en forfatter. En af dem er idéen om, at man skal være original.
Jeg ser det at skrive historier meget som at bygge med Lego. Man kan bygge nye ting af gamle klodser, sætte dem sammen på nye måder. Ved tidligt at beslutte sig for en genre for sin fortælling, får man en masse byggeklodser at lege med fra start. Og så kan man jo lave sine egne klodser også!
Hvis vi vender tilbage til eventyret, så har netop den genre jo nogle arketyper, som man kan lade sig inspirere af. Det kunne f.eks være:
Den triste konge
Ham, der på papiret har alt, men ikke er tilfreds med sit liv. Hvad er det han mangler? Hvad er hans problem? Det kan du skrive en historie om.
Den sorte ridder
Hvem gemmer sig bag den uhyggelige hjelm? Er han god eller ond? Hvad er det han vil og hvad skjuler han for sin omverden?
Lykkeridderen
Ofte en ung, fattig knøs, der drager ud på eventyr. Han går nok først efter penge, prinsessen og det halve kongerige. Men han gør også gode og ærlige ting undervejs.
Den onde stedmoder
Hvorfor er hun sådan en tyran? Måske er hun misundelig på heltinden, fordi hun er ung og smuk. Måske har hun en skummel plan, noget hekseri eller en magtkamp, som hun vil gennemføre.
Alle genrer er fulde af den slags arketyper, klichéer, som vi har set hundrede gange før. Det gør ikke noget! Tricket er at bruge dem på nye måder eller give dem et twist. En anden fordel ved at bruge disse genkendelige figurer og miljøer, er at læseren hurtigt kan føle sig hjemme i historien.
Hvis du begynder din historie med tre hunde, der vader rundt i en kæmpe vaffelis og leder efter en lyserød håndtaske, så kan det godt være sjovt og originalt. Men det er svært for læseren at vide, hvor det hele skal hen. Forvirring KAN være godt, da det kan gøre læseren nysgerrig. Men det kan også få læseren til at stå helt af og tænke: Det her fatter jeg ikke noget af.
Hvis du i stedet begynder din historie med tre eventyrere, der sidder på en kro og en fremmed kommer over og vil sælge et skattekort, så føler læseren sig helt tryg. Også selvom de tre eventyrere måske er hunde! Vi genkender scenen og dermed genren. Så vil vi godt gå med på eventyr og vi vil også gerne føres nye steder hen.
I kurset Tegneserieskolen er en af lektionerne en brainstorm over genre, personer, steder og handlinger. Det er en øvelse jeg har lavet med hundredevis af skoleelever og den virker hver gang. Fantasien sættes i gang, når man bare skyder ting afsted og bagefter samle det på kryds og tværs. Du kan tilmelde dig kurset her.
