FAQ

Hvordan foregår tegneserieskolen?

Kurset består i al sin enkelhed af fem videolektioner. Hver lektion bør max tage en skoledag at gennemføre. Næste dag starter man med at se dagens video og printe de hjælpeark der følger med. Vælger man den store pakke, kan man booke mig (Palle Schmidt) til at komme ud på skolen i slutningen af forløbet og evaluere og vejlede til videre arbejde. Når du har tilmeldt dig modtager du et login til kurset og kan herefter frit bruge materialet i din undervisning.

Hvor mange elever kan deltage?

Kurset er tænkt til en almindelig folkeskoleklasse, men da det hele foregår via video og selvstændigt arbejde, er der som sådan ingen begrænsninger på elevantal. Selv elever, der arbejder hjemmefra kan deltage, så længe de har adgang til skærm og evt. printer til hjælpeark.

Hvad med de elever, der ikke er så gode til at tegne?

Det er ikke tegneevner, det kommer an på, men lysten til at fortælle historier. Elever der ikke føler sig hjemme i tegneprocessen kan klare sig langt med tændstiksmænd (M/K) eller de kan arbejde sammen 2-3 elever, hvor én måske tegner, mens de andre finder på historien eller hjælper med håndtekstning.

Kan man forhandle om prisen?

Når jeg er ude og holde en workshop, tager jeg 5-6000 for en dag. Så for en uge, ville jeg nok tage i omegnen af 20-25.000. Jeg har forsøgt at prissætte online workshoppen, så det ikke ruinerer den enkelte skole, men heller ikke gives gratis væk, da jeg formoder der kommer færre foredrag og workshops når nu indholdet er tilgængeligt på denne måde. Jeg er dog altid til at tale med og har du/din skole særlige behov kan vi tage den over telefon eller mail. Benyt kontaktformularen for at skrive til mig.

Er der særlige krav til computer og IT-færdigheder?

Hvis din computer kan afspille video og lyd, så skal du ikke gøre meget andet end at trykke play. Derudover er det en god idé at have adgang til en printer, da der ligger hjælpeark under hver lektion som eleverne kan bruge i deres arbejde.

Kan man få besøg af underviser?

Ja, jeg er ofte ude og holde foredrag og workshops. men jeg kan jo ikke være flere steder på en gang – det er bl.a. derfor jeg har lavet dette kursus. Benyt kontaktformularen til at aftale fysisk besøg.